Psykolog
Pia Brabrand

OCD er en forkortelse for Obsessive Compulsive Disorder. Det er en lidelse der, som det engelske navn antyder, er kendetegnet ved tvangstanker og tvangshandlinger. Når man har OCD, vil man opleve, at specifikke ubehagelige tanker, ideer og indskydelser dukker op igen og igen.

Tankerne kan omhandle angst for at blive syg, at miste nogen, man holder af, eller det kan være angsten for at komme til at skade andre eller ikke at have de rette følelser eller tanker om andre. Når disse uønskede tanker trænger sig på, vil den OCD-ramte ofte benytte sig af såkaldte tvangshandlinger for at holde angsten i skak. Tvangshandlingerne kan være at vaske hænder, tjekke, tælle, rense, undgå bestemte genstande eller situationer. Det kan også være forsøg på at kontrollere sine tanker eller at skulle sige eller gøre bestemte ting. Tvangshandlingernes funktion er at forhindre, at tvangstankerne kommer eller skal gå i opfyldelse og vil dermed kortvarigt dæmpe angsten.

 Problemet med tvangshandlingerne er imidlertid, at når man handler på tvangstankerne, giver det kun en kort lettelse, hvorefter tankerne reelt tager til både i styrke og omfang. Det er derfor en ond cirkel, der på sigt kun gør OCD’en værre.

Den OCD-ramte ved godt selv, at det er hans eller hendes egne tanker, der er på spil, og at tvangshandlingerne er overdrevne. Den OCD-ramte er altså ikke sindssyg og bliver det heller ikke.

OCD rammer ca. 2-3 % af befolkningen, og der er lige mange mænd og kvinder, der lider af OCD.

Mange med OCD forestiller sig, at der ikke kan gøres noget ved deres lidelse, at den bare er en irriterende og vedvarende del af deres liv. Heldigvis er der i dag vældig gode resultater med at behandle OCD med kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi.

I terapien arbejder vi målrettet med at afdække de tanker, der leder til angst og på at genkende de følelser og reaktioner, som gør, at klienten føler, at tvangshandlingerne må udføres. På sigt vil klienten via metakognitiv omstrukturering og eksponering få reduceret sin overbevisning om, at den frygtede hændelse vil indtræde. Det betyder, at behovet for at handle på tvangstankerne langsomt fjernes og erstattes med mere konstruktive måder at forholde sig til OCD’en på. Når tvangshandlingerne ikke længere opretholder tankernes ”magt”, brydes den onde cirkel, og dermed vil tvangstankerne automatisk også komme til at fylde mindre og mindre i klientens liv.

Hvis OCD’en er af svær grad, er en kombination af terapi og medicin ofte den bedste løsning. Her lægger medicinen en dæmper på angsten, således at det bliver muligt at arbejde med tvangstankerne og tvangshandlingerne, uden at angsten bliver for overvældende og dermed forhindrer det terapeutiske arbejde.