Psykolog
Pia Brabrand

Stress er en fysisk og psykisk tilstand, der kan opstå, hvis man gennem længere tid har stået over for store krav og udfordringer, som man ikke har oplevet at kunne håndtere. Oftest ses stress i forbindelse med arbejdslivet, men også sociale omvæltninger, arbejdsløshed, et krævende studie eller lignende kan forårsage stress.
Vi kan alle tåle stress i kortere perioder ad gangen. Men hvis den opleves gennem længere perioder, kan resultatet blive en belastningsreaktion. Herunder ses en række tidlige tegn på stress:

Kognitive / tankemæssige reaktioner: Koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, tunnelsyn, mental blokering, negativ og forvrænget tænkning, herunder: generalisering, sort/hvid tænkning, diskvalificering af det positive, minimering af det positive, maksimering af det negative, katastrofetænkning, emotionel ræssoneren etc.

Følelsesmæssige reaktioner: Angst, vrede, ked af det, irritation, træthed, manglende lyst, nervøsitet, angst, depressive følelser. Voldsom ulyst ved ydre krav.

Adfærdsmæssige reaktioner: At gå til yderligheder og arbejde stadig hårdere, selvvalgt isolation, kortsigtet problemløsning, sygefravær, klager over fysiske gener. Mange dropper både fritidsinteresser, motionstræning og deres sociale liv.

Fysiologiske / kropslige reaktioner: Aktive stresshormoner, der giver spændinger, uro, svedeture, forhøjet blodtryk, brystsmerter, stemmeproblemer, for meget mavesyre, manglende seksuel lyst, kæbespændinger, rygsmerter, hjertebanken, svimmelhed, svagt immunforsvar, fordøjelsesproblemer, øresusen, tinnitus, træthed, søvnproblemer, hovedpine, overvægt, muskelinfiltrationer, forkølelsessår, synkebesvær, tør langvarig hoste etc.


Efter at have oplevet ubehagelige stresssymptomer opsøger mange læge. Dette er en god ide, da lægen kan udelukke fysisk sygdom og diagnosticere, om der er tale om stress. Det er desuden lægen, der skal udfærdige en sygemelding, hvis der er behov for dette.

Stress kan behandles med samtaleterapi, og forskningen viser, at kognitiv adfærdsterapi er meget virksomt i den forbindelse. Her afdækkes stresssymptomerne, og den sammenhæng de opstår i for at skabe en større forståelse af årsagen til problemerne.

Det er muligt, at man i starten skal have hjælp til konkret at strukturere sin dag bedre. Behandlingen går dernæst ud på at identificere og arbejde med kerneproblemområderne samt gennemgå diverse stresshåndteringsteknikker og afprøve dem i praksis. Da der ofte ligger høje krav og forventninger til én selv bag stressproblemet, arbejdes der især på at afdække disse krav og skrue ned for dem for at undgå stress i fremtiden.

Det skal tilføjes, at stress kan tage længere tid at behandle afhængig af, hvor længe det har stået på. Længerevarende stress kan lede til depression, posttraumatisk belastningsreaktion og angst. Stress kan desuden opleves så rædselsfuldt, at den stressramte efterfølgende, kan udvikle en angst for, at stressen skal komme tilbage. Dette kan være velbegrundet, og der kan derfor være behov for – oven på en succesrig behandling og recovery – efterfølgende at komme ind til terapeuten med længere tids mellemrum for at få genopfrisket sine stresshåndteringsværktøjer efter behov.