Psykolog
Pia Brabrand

Når man er deprimeret, oplever man typisk et forsænket stemningsleje, et lavere energiniveau, samt at de ting, der før gav glæde og mening, ikke længere føles givtige. Der kan både være tale om, at man er meget ked af det eller trist til mode, eller at man blot ikke føler særligt meget. Vi kender vist alle til at føle os ’nede’, men hvis denne følelse varer ved over længere tid, kan der være tale om en depression.

Depression er en tilstand, der ofte ødelægger livet både socialt og arbejdsmæssigt. Når man er deprimeret, er man meget træt og oplever sjældent at have lyst til noget. Man har uoverkommelighedsfølelser, nedsat appetit, mindre lyst til sociale arrangementer, og man har også mistet lysten til det, man ellers har syntes om. Et eksempel er, at man pludseligt ikke gider læse bøger mere, se fodbold, se vennerne eller andet, som man tidligere har holdt meget af.

Depression er måske den mest udbredte psykiske lidelse, der findes. På et givet tidspunkt er der alene i Danmark skønsmæssigt mindst 250.000 personer, som har en depressiv lidelse, der kræver behandling. Dette tal dækker over både lette, moderate og svære depressioner. Ca. 15 % af alle depressioner optræder som en enkeltstående episode, mens sygdommen hos halvdelen viser sig ved 4-5 depressionsepisoder over en livstid. Hos 10 % optræder 10 eller flere episoder. Depression er en reel sygdom og ikke et tegn på svaghed eller uduelighed. De psykiske symptomer skyldes en forstyrrelse i hjernens signalstoffer og er således betinget af en biologisk tilstand i hjernen.

Under en depression opleves ofte følgende:

Tankemæssig påvirkning: Tænkningen er grundlæggende forstyrret i en negativ retning. Negativ tænkning, herunder selvbebrejdelser, skam over ting i fortiden, at man ikke er noget værd og i værste fald tanker om at begå selvmord. Tænke- eller koncentrationsbesvær.

Følelsesmæssig påvirkning: Anhedoni, manglende lyst, svækket eller ustabilt følelsesliv, skyldfølelser, ugidelighed, angst, indre uro, græder let.

Kropslige symptomer: Træthed og øget ’trætbarhed’, nedsat lyst, nedsat libido, rastløshed, appetit- og vægtændring, søvnforstyrrelser, herunder tidlig opvågnen, ofte midt om natten. Foruden træthed kan der være lejlighedsvis ophidselse.

Adfærdsmæssigt: Nedsat aktivitet, hæmmet adfærd. Social isolation. Bruger mange timer på at gruble og overtænke på egne fejltrin, nederlag og bekymringer om fremtiden.

Af og til ledsages depressive perioder, med perioder med mani, her er der er tale om bipolar depression. Det vil sige, at man oplever skiftevis manisk opstemthed og depressiv nedtrykthed.

En depression kan komme og gå af sig selv og varer typisk 6 -9 mdr. Nogle oplever primært depression i forbindelse med efterår og vinter. Selvom depression ofte går over af sig selv, er behandling ikke desto mindre meget vigtig, fordi ubehandlet depression for manges vedkommende kan komme igen og kan blive værre for hver gang. Helt konkret tyder undersøgelser på, at hjernen udvikler større sårbarhed for ny depression, hvis man er deprimeret i længere tid. Kognitiv adfærdsterapi blev oprindeligt udviklet til depressionsbehandling og benyttes stadig i vid udstrækning og med god effekt. Siden har også metakognitiv terapi vist gode resultater. Hvis depressionen er svær, anbefales det dog at modtage medicinsk behandling sideløbende med terapien.

Den kognitive adfærdsterapi behandler depression ud fra alle de niveauer, der er påvirket. I starten lægges der især vægt på, hvordan adfærden kan forhindre, at depressionen forværres, og der arbejdes med at få vendt den negative tænkning og få stoppet grublerier over negative temaer såsom skyld, skam og mindreværd.

På sigt kan terapi i forbindelse med en depression føre til en større selvindsigt, og det kan være en kærkommen mulighed for at få øje på områder af sit liv, hvor der skal foretages ændringer med henblik på at optimere livskvaliteten og forebygge depressioner i fremtiden.